Kunstudstilling 17.-18. oktober 2026

Fjordens Kunst – Nibe ved Limfjorden

En ny kunstudstilling kommer til Nibe, hvor kunst og kultur får plads til at udfolde sig i nye rammer. 

Hallen bygges om til et flot galleri med billeder på væggene og keramik, glas, smykker, små skulpturer mm. arrangeret i minibutikker, hvor kunstnerne selv vil være til stede og fortælle om deres kunst. I midten indrettes en hyggelig café, så man kan sidde og nyde omgivelserne, og i ro og mag overveje et evt. kunstkøb. Der er fri entré.

Du er altid velkommen til at skrive til os på fjordenskunst@gmail.com, hvis du allerede nu ønsker en plads til næste år.

Vi glæder os til at se dig 17.-18. oktober i Nibe Idræts- og Kulturcenter.